tirsdag, november 12, 2013

Hold masken på Facebook

Bloggen er efterhånden noget støvet og jeg får den ikke opdateret, så nu prøver jeg noget nyt. Jeg har ladet den gå over på FB, hvor jeg tror der vil blive et bedre flow. Nu prøver jeg ihvertfald, så velkommen til Hold Masken på FB......skynd dig ind og "synes godt om" ;-)

HOLD MASKEN PÅ FACEBOOK

lørdag, oktober 19, 2013

Styrbord og bagbord

På FB er jeg med i gruppen “Bittamis design for strikkelystne” Gruppen er lavet af den norske strikdesigner Bitta Mikkelborg….hende med den flotte nye bog Sokker strikking hele året.

Lige nu er der et sokkemysterie i gang og det kan jeg altså ikke stå for, så derfor er jeg hoppet med på mysteriet.

Del 1 blev frigivet i går og sådan her ser resulatat ud:

styrbord1 001blog

Nu er der bare tilbage at vente på næste fredag når del 2 bliver frigivet :-)

søndag, oktober 06, 2013

Uden dikkedarer

Til en længere biltur havde jeg brug for et nemt strikketøj uden en hel masse dikkedarer.

Da jeg er stor fan af pulsvarmere blev en hurtig beslutning truffet og valget faldt på Ribbed Hand Warmers fra Purl Bee.

Pulsvarmere 002blog

Garnet er Ranco Solid fra Araucania og er vistnok fra dengang Dorte Lyager solgte garn.

Jeg havde et fed med 100 gram og har brugt 42 gram til pulsvarmerne, så der kan blive til et par mere, men jeg tror det er mere sandsynligt det bliver til babystrømper til Mødrehjælpen.

Pulsvarmere 005blog

Haps….æbletræet er fyldt med æbler i år og der er allerede plukket 3 kasser. Nogen er kogt til æblemos og andre er lavet til æbletærter, men der er mange æbler endnu….uhmm :-)

lørdag, oktober 05, 2013

Squash–boller og kage

En kollega har foræret mig en squash, så formiddagen er blevet brugt i køkkenet, hvor jeg bla. har bagt lækre madboller med squash, hvidløg, soltørrede tomater og persille.

Jeg har brugt opskriften på dette brød fra Arla, men lavet en del ændringer på baggrund af kommentarerne. Jeg har brugt 500 gram hvedemel og 300 gram hvid hvede + jeg har tilsæt hvidløg og soltørrede tomater og drysset rosmarin på toppen.

 

collagesquash

Imens bolledejen stod til hævning lavede jeg en sukkerfri squashkage. Jeg har brugt denne opskrift, men i stedet for sukker har jeg brugt 175 gram Perfect Fit fra ISIS og desuden har jeg halveret mængden af olien.

Vi har ikke smagt på kagen endnu, men jeg har flere gange bagt efter helt almindelige opskrifter, hvor jeg bare bruger sødemiddel i stedet for og det er gået godt hver gang, så mon ikke også det er tilfældet her.

tirsdag, september 17, 2013

Til kolde dage

Forkølelse hærger det ganske danske land og jeg er ikke gået ram forbi…….3 dage på langs og vi er endda ikke længere henne end midt i september!!

I et forsøg på at undgå mere af den slags har jeg strikket en hue og halsedisse og så må jeg se om det virker.

Nu er det godt nok sådan at jeg ser mega dum ud med hue på. Det er simpelthen mærkeligt, men jeg synes alle andre ser så smarte ud med hue på, men mig…..ja jeg ved ikke hvad jeg ligner, så det bliver sikkert kun i yderste nødstilfælde at nogen får mig at se med den på he-he.

Hue halsedisse 002pixlr

Opskriften er fra Garnstudio og garnet jeg har brugt er Vital fra hjertegarn.

lørdag, september 07, 2013

En masse strik

Beklager at jeg har været væk næsten hele sommeren, men bare rolig, alt er som det skal være.

Selvom jeg ikke har blogget er der røget strik af pindene, så jeg har lavet en lille collage med det jeg har lavet. En blandet landhandel af sokker i alle størrelser, karklude og en enkelt hue fra bogen Babystrik på pinde 3.

collagespetembertilblog

Det seneste der er kommet af pindene er en rilletrøje med hulsnoning, også fra bogen Babystrik på pinde 3. Trøjen er strikket i Viking Babyull.

babystrikp3 001ks

En cardigan til en dreng (Kasper) størrelse 1 år, strikket i Arwetta Classic. Opskrift fra Mayflower hæfte nr 123

Septemberstrik 007blog

Og sidst, men ikke mindst et par sokker til Jonas, strikket i Online supersocke 4-fach art-color.

Septemberstrik 003sok

Vægtmæssigt går det supergodt. Jeg har indtil nu tabt mig 20,8 kg og håber jeg når delmål 2 (22 kg inden 1. oktober) jeg kan godt mærke at det ikke går så hurtigt mere og der skal arbejdes mere for sagen, men det er egentligt også okay. Jeg nyder ihvertfald at alting er blevet meget nemmere og min selvtillid er helt i top. For 6 måneder siden kunne jeg nærmest ikke bukke mig ned efter noget på gulvet…..nu kan jeg både komme ned og sidde på gulvet og komme op igen uden besvær. Før kunne jeg dårligt trække i et par sko, medmindre de var “pensionistvenlige”, nu har jeg ingen problemer med det. Ja jeg kunne blive ved med at remse op, men det vil nok kede jer, men jeg har en lang liste over ting jeg ikke kunne før og den ligger til skræk og advarsel, så jeg ikke glemmer hvordan det var…….nu svæver jeg afsted på lette fjed Smiley, der blinker

tirsdag, august 06, 2013

Morgenmad




Jeg spiser altid morgenmad, men ikke den samme slags hver dag. Havregrød er den morgenmad jeg nok er allermest glad for. Den kan varieres i det uendelige og så er det supersundt med masser af kostfibre.

I dag har jeg bærkompot på min havregrød og som I kan se, er der ingen smørklat på grøden......smør er ikke en del af min kostplan lige for tiden.

Opskriften på bærkompot får I lige her:

BÆRKOMPOT/MARMELADE

200 gram bær efter eget valg, jeg brugte frosne hindbær og jordbær 100 gram af hver.
1 udstenet og tørret daddel (giver sødme, men kan sagtens undværes
2 spsk vand evt. erstat 1 spsk med citronsaft
1 - 1½ tsk Perfect Sød fra ISIS (start med 1 tsk og smag til)

Lad bærrene tø næsten op i gryden, skær dadlen i meget små stykker og kom vand i gryden. Lad det koge ved svag varme indtil det er godt kogt ind. Tilsæt perfect sød og hæld marmelade i et glas.

Anbefaler at man ikke laver en større mængde, da holdbarheden er omkring 10 - 14 dage i køleskab da der ikke er hverken sukker eller konserveringsmiddel i.

Og lige et godt gammelt trick: hvis du under hele processen kun rører den ene vej i gryden, så skummer det ikke :-) Ja ved det lyder skørt, men prøv det ;-)

Marmeladen kan også bruges som kompot til desserter, eller ovenpå skyr til morgenmad/mellemmåltid.

I 20 gram marmelade er der ca 10 kalorier

tirsdag, juli 30, 2013

Kyllingedeller med gulerod og peberfrugt



400 gram hakket kyllingekød 5% (kan købes i REMA)
1,5 dl havregryn
1 fed hvidløg
25 gram løg
1 dl minimælk
1 æg
1,5 tsk salt
peber
100 gram gulerødder
50 gram rød eller gul peberfrugt


Kyllingekød, havregryn, æg og minimælk røres sammen. Løg, hvidløg og gulerødder rives på den grove side af et råkostjern og røres i farsen sammen med hakket peberfrugt. Farsen smages til med salt og peber. 
Lad farsen hvile i ca 30 min i køleskabet.Formes til 12 - 14 frikadeller og sættes på en bageplade med bagepapir. Bages ved 200 grader i ca 35 min.....husk at vende dem ca hvert 10. minut.




Pr. 100 g

Energi162 kcal
Protein18 g
Kulhydrat11 g
Fedt5,5 g

tirsdag, juli 23, 2013

Frikadeller og persillesovs

.....lyder ikke som noget man kan spise når vægten skal ned, men det kan rent faktisk godt lade sig gøre.
Med lidt omtanke kan man fedtreducere retten betydeligt.




FRIKADELLER ca. 15 stk
500 gr hakket svinekød 3 - 8 %
1 finthakket løg
1 æg
1 dl havregryn
1½ dl minimælk
1 tsk salt
1/4 tsk peber
1 dl hakkede krydderurter (jeg har brugt persille og purløg)

Hæld mælken over havregrynene og lad dem trække lidt.

Rør hakket kød, løg og æg sammen til en fast fars.

Rør havregryn/mælkeblandingen i farsen, og tilsæt salt og peber og hakkede krydderurter.

Lad farsen hvile ca. 10 minutter.

Form 15 frikadeller og sæt dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen i 30 minutter ved 200 grader. Vend dem hver 10. minut.

Server frikadellerne sammen med nye danske kartofler, kogte grøntsager og persillesovs......en rigtig lækker sommerspise :-)

Fedtfattig persillesovs

5 dl minimælk
2,5 spsk hvedemel
2 tsk rapsolie
persille
salt og peber

Ryst en jævning sammen af de 2 dl minimælk og hvedemelet. Kom jævning og resten af mælken i en gryde og kog det op under omrøring. Koges godt igennem i ca. 5 min.....pas på det ikke brænder på.
Tilsæt rapsolie og persille og smag til med salt og peber.

Næringsindhold: Frikadeller


Pr. 100 gPr. person (150 g)I alt
Energi168 kcal252 kcal1007 kcal
Protein21 g31 g125 g
Kulhydrat5,9 g8,9 g35 g
Fedt6,8 g10 g41 g
Næringsindhold: Persillesovs


Pr. 100 gPr. person (126 g)I alt
Energi67 kcal84 kcal336 kcal
Protein3,7 g4,7 g19 g
Kulhydrat7,7 g9,7 g39 g
Fedt2,3 g2,9 g12 g

søndag, juli 21, 2013

Purløgsdressing

Vi havde gæster til grill i aftes og da jeg ikke spiser fede dressinger var jeg jo nødt til at lave en fedtfattig udgave. Det blev der denne her opskrift ud af.
Det er blevet lidt af en hjertesag for mig at lave diverse opskrifter om til en fedtfattig udgave og den skal jo gerne smage mindst lige så god som originalen.....det synes jeg den her gør :-)

Til ca. 4 personer
140 g cheasy Fraiche 5 %, Arla
25 g creme Fraiche Dressing, Beauvais
10 g minimælk
2 spsk fintklippet purløg
0,5 tsk salt
0,3 tsk peber, sort
Bland cheasy fraiche med creme fraiche dressing og minimælk.

Tilsæt klippet purløg.

Smag til med salt og peber.


Beregningen er lavet på madlog.dk, hvor jeg også har lagt opskriften ind.

Pr. 100 gPr. person (45 g)I alt
Energi96 kcal43 kcal172 kcal
Protein4,4 g2 g7,9 g
Kulhydrat4,5 g2 g8 g
Fedt6,5 g2,9 g12 g

fredag, juli 12, 2013

Midt i sommervarmen

strømper med strukturmønster 004

Tro det eller lad være, men lige her midt i sommervarmen er der hoppet et par strømper af mine pinde. Det er godt nok ikke lige de her dage, der er brug for strømper med uld, men mit eget strømpelager skal fyldes op inden vinter og så er det jo ikke for tidligt at komme i gang.

Jeg har mange mange par strømper i kurven, men rigtig mange af dem er gamle og slidte. Så når det igen bliver tid til uldne strømper er den kurv altså fyldt op med nye….basta!

Fakta

Jeg har brugt min egen grundopskrift på strømper (her er brugt 64 masker)

Strukturmønsteret har jeg fundet i Politikkens strikke- og hæklebog af Vivian Høxbro.

Garnet er Bumbo strømpegarn fra den lokale Superbest.

torsdag, juli 11, 2013

Forventningens glæde


For søren da hvor jeg glæder mig til at kunne strikke bluser, toppe, cardigans osv. i størrelse mindre end jeg plejer! Kan I mon forestille jer det? Har ovenikøbet overvejet at strikke et Topstykke i str. M......nu, bare fordi jeg kan ;-) Hvor fjollet må man ha´ lov at være? spørger hun og fortsætter med strømper og karklude lidt endnu!



Billedet har ikke noget med strik at gøre......bare et jeg lige havde til at ligge på pc´ en :-)

mandag, juli 08, 2013

Nummer 3 og 4 i Bitta´s klut a-long


 Her kommer karklude nummer 3 og 4 i klut a-longen på FB. Oprindelig skulle der komme 5 mønstre, men jeg har hørt en fugl synge om at nummer 6 vistnok er undervejs, hvis et af medlemmerne i gruppen klarer at holde sig røgfri under hele a-longen.....det bliver jo spændende. Personligt synes jeg der burde komme 7, så der er en karklud til hver dag i ugen :-)

Klud nr 3 er nok den der hidtil har været vanskeligst at strikke. ikke fordi jeg havde de helt store problemer med den, men at strikke 2 drejet vrang sammen er ikke det nemmeste i verden, men det er helt sikkert arbejdet værd, for mønsteret på kluden er rigtig flot.

 Opskriften på klud nr 3 kan downloades gratis på Ravelry
ROWAN TREE
 Klud nummer 4 var til gengæld rigtig nem at strikke og kluden var færdig i en gal hast. Denne gang strikkede jeg i Brugsens ID bomuld.....de andre klude er strikket i Bumbo bomuld. Jeg tror nok jeg foretrækker Bumbo da de færdige klude virker blødere. Den grønne klud virker mere kompakt i det, men nu må jeg se hvordan de er i brug. Jeg er nemlig ikke begyndt at bruge nogen af dem endnu, det vil jeg vente med til a-longen er færdig.

HOLDMASKEN
JUNIPER
Opskriften på klud nr 4 kan downloades gratis på ravelry

søndag, juli 07, 2013

Kartoffelsalat




Endelig er der nogenlunde godt vejr og vi vil ha´ fyret op under grillen i aften. Når vi griller plejer vi altid at få kartoffelsalat til maden udover almindelig salat som vi selvfølgelig også får, men det er ikke ungernes livret med alt det grønne, så derfor er der også lavet kartoffelsalat.

kartoffelsalaten her er en fedtfattig udgave, men jeg lover den smager fantastisk. Opskriften er efter inspiration fra et af medlemmerne på Kreativsiden og altså ikke en jeg selv har fundet på, men kun lavet enkelte småjusteringer :-)

KARTOFFELSALAT 4 - 5 personer

1 bæger cheasy fraiche 5 % (500 g)
25 g mayonnaise
salt og peber
50 gram forårsløg
850 gram kogte kartofler

Cheasy fraiche, mayonnaise, salt og peber røres sammen.
Forårsløg klippes i strimler og røres i dressingen.
Kartoflerne skæres i skiver og blandes i dressingen.

Kartoffelsalaten bliver bedst hvis den får lov at trække i mindst 4 timer. Den kan sagtens laves dagen før den skal bruges........den bliver faktisk bedre af det :-)

Pr. 100 gr:
Kcal 82 
Protein 2,7 gram
Kulhydrat 13 gram
Fedt 2 gram
kostfibre 1,1 gram

Sukkerfri banankage


SUKKERFRI BANANKAGE 

3 æg
1½ dl perfect fit fra ISIS*
2 tsk vanille
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
50 gr oliemargarine
1½ dl bananmos

Æggene røres skummende sammen med vanillesukker. Bland mel, perfect fit og bagepulver sammen og bland det i dejen skiftevis sammen med bananmos og oliemargarine.

Smør en tærteform med oliemargarine og drys lidt mel i bunden (så dejen ikke hænger i). Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca 20 minutter. 

I et stykke kage (50 gram) er der 121 kcal :-)

Pr. 100 gram:
242 Kcal
protein 6,1 gram
kulhydrat 21 gram
fedt 11 gram
kostfibre 19 gram

*Perfect fit kan bla. købes i Super Best

fredag, juni 28, 2013

Strømpestrik og delmål 1

Fars sokker 001

Fars sokker 003

De to sidste par strømper til min far er færdige…..det var måske også på tide, da de er hans fødselsdagsgave fra november 2012 ;-) men det er jo altid skønt at ha´ noget til gode!

De grønne/blå/røde er strikket i Hot Socks New York farve 87

De brune/grå er strikket i Hot Socks New York farve 82

Begge garner er i sin tid købt hos Markno, men jeg tror ikke de kan købes der mere.

 

Mit første delmål i min livsstilændring er for længst nået. Jeg havde som delmål 1 at tabe mig 12 kg inden den 6. juli og til dags dato har jeg tabt mig 13,3 kg så jeg er ovenud tilfreds og lykkelig.

Det var vigtigt for mig med et hurtigt vægttab i begyndelsen, for jeg kender mig selv godt nok til, at hvis det ikke går rimeligt stærk så mister jeg motivationen. Derfor satte jeg mit daglige kalorieindtag på 1200 og det har jeg stort set overholdt hver dag. Der har selvfølgelig været enkelte dage, hvor det ikke har kunnet ladet sig gøre, men det skal der også være plads til.

Jeg er på madlog og logger alt hvad jeg spiser og det er altså virkelig en øjenåbner for hvor meget man egentlig indtager hver dag.

Jeg er ikke på nogen fancy kur, hvor jeg kun må spise én slags mad eller stenalder/paleo og andre af den slags kure.

Ej heller undgår jeg ris, pasta og kartofler, men spiser det i moderate mængder. Hvidt brødt spiser jeg så til gengæld overhovedet ikke. Grøntsager og fuldkornsbrød spiser jeg en masse af og hvis man vælger de rette fødevare kan man faktisk spise en hel del mad for 1200 kalorier.

Det er næsten ligesom at gå i banken og hæve 1200 kr hver dag og så skal man få dem til at række, indtil næste dag hvor man må hæve 1200 igen ;-) Der går sport i det!

Til gengæld behøver det ikke at gå helt så stærkt med mit videre vægttab, nu har jeg bevist for mig selv at jeg både kan og vil det her, så jeg har sat kalorietallet op til 1400, men der er jo ingen der siger jeg SKAL spise 1400 kalorier om dagen, så jeg stræber stadig efter at det skal være mindre, til gengæld bliver det så nemmere at “spare” kalorier op til en god middag eller et enkelt glas rødvin til maden i weekenden.

Delmål 2 er – 22 kg ialt inden den 1. oktober…..der er jo læææænge til :-)

søndag, juni 23, 2013

Mia Bella

Hvis nogen er i tvivl, så kan jeg skam godt strikke andet end klude og sokker ;-)

Her er det en Bella Tunika fra Lene Holme Samsøe´s bog, eller man kalder den vistnok en booklet, Babystrik på pinde 3.

 

Bella 001

Der er mange rigtig fine opskrifter i bogen og jeg vil helt sikkert strikke nogen flere af modellerne.

Bella 004

FAKTA

Opskrift: Bella Tunika fra Babystrik på pinde 3

Garn: Viking Babyull…..91 gram

lørdag, juni 22, 2013

Vild med karklude

Totalt åndsvag overskrift….ja jeg kan godt selv “høre” det, men det er altså hvad jeg er…..vild med karklude. Ihvertfald med at strikke dem og ikke mindst bruge dem.

Jeg ved godt at nogen synes det er helt spild af god strikketid, at sidde og strikke en karklud!! Men det må altså være fordi de ikke har prøvet at bruge en blød og lækker håndstrikket klud. Håndstrikket lyder ligesom mere exclusivt end hjemmestrikket ;-)

Nå men her er ihvertfald karklud nr 2 i Bitta´s knit-along på FB

Bird_Cherry_002_medium2

FAKTA

Opskrift: Hegg (Bird Cherry) af Bitta Mikkelborg

Garn: Bumbo bomuldsgarn lagt dobbelt

Pind: Nr 3½

onsdag, juni 19, 2013

1 meter strømper så´n cirka

Jeg har strikket et par kæmpe sokker på bestilling….str. 47, pyhhh der var lang vej til tåen. Det er nu ikke fordi de ser så kæmpe ud på billedet, men det er de altså :)

Tardis_frdig_001_medium2

FAKTA:

Opskrift: Tardis

Garn: Regia Uni (blå) og Katia laine nylon (hvid og sort)

På FB er jeg med i en gruppe der hedder Bittamis design for strikkelystne. Bitta designer masser af flotte opskrifter på f.eks sokker, huer, vanter og nu også karklude.

Hun har lavet 5 opskrifter på klude og hver fredag frigiver hun en opskrift i gruppen.

Hvis nogen vil se mere til Bittas design kan I se hvad hun laver lige HER……se lige de flotte fiskesokker og hendes Florisse

Selje__Bittami__002_medium2

Jeg kan godt se at kluden nemt kunne ligne et håndklæde, men det er altså en klud……jeg tror det er vinklen billedet er taget fra der får den til at se længere ud.

FAKTA:

Opskrift: Selje af Bitta Mikkelborg

Garn: Bumbo bomuldsgarn lagt dobbelt

Sidste færdige projekt i denne omgang er en skøn sommerhue med øreklapper.

Hue_med_reklapper_005_medium2

FAKTA:

Opskrift: Sommerhue med øreklapper af Edith Nielsen

Garn: ID Bomuld fra Brugsen

søndag, juni 02, 2013

En prinsesse-pirat

Jeg har strikket en bluse efter en af Ediths fine opskrifter, nemlig Pirat-trøjen.

Prinsessepirat 003

Jeg har så bare valgt at lave den lyserød med en bort af hjerter forneden. Rundt om ærmerne har jeg hæklet en omgang picot´er og dermed er pirat-trøjen forvandlet til en prinsesse-pirat.

Desværre har jeg klokket gevaldigt i det og er kommet til at bruge garn i 2 indfarvninger…….sådan går det når man har en rest der ligger sammen med 4 nøgler ubrugte og det tilsyneladende er samme farve. Økonomisk *tø-hø* som jeg er, så tænkte jeg at jeg hellere måtte bruge resten først….det skulle jeg så ikke ha´ gjort, men gjort er gjort og det er ikke noget at gøre ved. Jeg spørger svigerinden om hun vil ha´ blusen til min yngste niece og vil hun ikke, så ryger den i en indsamlingscontainer til afrika.

FAKTA

Opskrift: Pirat-trøje fra Gallerigavlen

Garn: Brugsens bomuldsgarn 8/4…ca 1½ nøgle

Hjerte-bort: Er fundet på Tricksy Knitter

Håbløst bagefter

 

Jeg er håbløst bagefter, både med at læse blogs, skrive indlæg og for den sags skyld med alt andet, men jeg har det super godt og trives så fint med min kostomlægning, som indtil nu har resulteret i 9 tabte kilo. Det er utroligt at man overhovedet kan få det så meget bedre bare ved at tabe sig….der er så mange ting der allerede er blevet nemmere og selvtillid får man også lige pludselig. Jeg har også pludselig fået lyst til at gøre mere ud af mig selv i stedet for hele tiden at være hende der prøver på at gå og gemme sig og hende der tager så neutralt tøj på som muligt i håb om at ingen lægger mærke til mig. Nu er jeg så småt begyndt at bruge en anelse make-up også til daglig og ikke bare når jeg skal i byen, tage øreringe på og f.eks har jeg købt mig et par skrigende pinkfarvede løbesko og de bliver ihvertfald lagt mærke til….jeg får mange kommentarer om dem ……bare for et ½ år siden kunne jeg aldrig ha´ fundet på at gå med pinkfarvede sko.

Nå, men nu tror jeg at jeg vil lave et strikkerelateret indlæg og derefter gi´ mig til at læse nogen af de 427 blogindlæg som jeg er bagefter. Jobbet kalder i eftermiddag, så der bliver ikke strikket meget i dag, men 2 fridage venter forude og så kunne det jo være at pindene bliver motioneret!

mandag, maj 20, 2013

Nyt til køkkenet

Under oprydning i mit kreative rod, fandt jeg 2 nøgler hvid og 2 nøgler sort Cotmondo (tykt bomuldsgarn) og da jeg ikke lige havde bedre idéer, så er de blevet forvandlet til 2 gæstehåndklæder, eller køkkenhåndklæder. Der er brugt 1½ nøgle til hver håndklæde og resten er røget ud. Da jeg jo elsker strikkede køkkenhåndklæder vil de sandsynligvis blive brugt i køkkenet fremfor på badeværelset.

 Opskriften er nem: 45 masker på p nr 5, strik 7 pinde retstrik og derefter køkkentern, 5 r, 5 vr over 7 pinde (de første og sidste 5 masker er ret på alle pinde) strik til der er 11 tern i højden og slut med 7 pinde retstrik. Stroppen er lavet på 5. p retstrik…..strik 20 masker, luk 5 m af og strik de sidste 20 m. På næste p slås 5 nye masker op over de aflukkede masker. Strik endnu en retpind og luk af….Voila, et klassisk køkkenhåndklæde er færdigt.

gaver 012

Og for nu at blive i køkkenet…..

Jeg er i gang med en livsstilændring…..denne gang ikke for sjov, men helt seriøst og for altid! Jeg har nemlig fået konstateret diabetes og så er der ingen vej tilbage og ingen undskyldning for ikke at tage ansvar for eget liv og helbred.

På 5 uger er det lykkedes mig at slippe af med nøjagtig 6,9 kg.

Mit første delmål er – 12 kg den 6. juli (sønnens 20 års fødselsdag) og da der sådan set kun er 5 kg tilbage, så er jeg fuld af håb om at det når jeg. Når de 12 kg så er nået, mon så ikke også jeg kan smide de sidste 20 kg?

I dag har jeg lavet et par retter til fryseren, så jeg nemt kan tage en portion op og tage med på arbejde (arbejder aften) i stedet for at blive fristet af diverse usunde og kalorieholdige færdigretter.

Den første ret er en kyllinge-grøntsagsgryde, bestående af hakket kyllingekød og diverse grøntsager, ja sådan nærmest, tag-hvad-du-har-af-grøntsager.

74 kalorier pr 100 gram

gaver 007

Den næste ret er en hvidkålsgryde, også kaldet Gisou

59 kalorier pr 100 gram

gaver 008

8 portioner mad i fryseren…….me like!

Og jeg glæder mig til at kunne købe tøj uden at skulle spekulere på om forretningen mon sælger tøj i størrelse kæmpestor……og til at kunne strikke noget der forhåbentlig også ser pænt ud når jeg har det på!

 

søndag, maj 12, 2013

Kender du Edith?

Edith er et fantastisk sprudlende menneske.
Edith er fuld af gå-på-mod og er ikke bange for en udfordring.
Edith er farverig og farveglad og meget alsidig.
Edith er den nye stjerne på den danske designer-himmel.
Besøg Ediths nye hjemmeside Galleri Gavlen og se ved selvsyn at jeg har ret.
Kender du Edith? Det gør jeg og det er jeg STOLT af!
Ediths pirattrøje

fredag, maj 10, 2013

Mojo

mojo 001
Det må vist være på tide med lidt strik på bloggen igen!
Stærkt inspireret af strikkegruppen “Sokker der rocker” på FB har jeg strikket et par Mojo sokker. Der er to versioner af den opskrift, nemlig en hvor sokkerne er forskellige og en dansk, hvor begge sokker er ens. Den danske version har været i Strikkemagasinet nr. 10/2012
Jeg har ikke den danske opskrift, men har alligevel valgt at lave mine ens, da jeg synes det er pænest. Apropos skønhed, så er det ikke just det der præger sokkerne, når de bare ligger, men når de først kommer på foden, så synes jeg faktisk de er ret så pæne og også behagelige at ha´ på. Man kan ikke mærke at der er riller og ribstrik under foden, så det skal ihvertfald ikke afholde nogen fra at strikke et par.
mojo 002
Fakta:
Opskrift: Mojo
Garn: Hot Socks Stripes fv. 607 ca 75 gram

torsdag, maj 09, 2013

Trætte men glade :-)

Vejrguderne holdt hånden over os i tirsdags og vi vågnede til sol og blå himmel.

På behørig vis “blev vi vækket” med fuld musik og ca 40 glade mennesker der sang morgensang for os.

æresport1

Efter morgensang var der kaffe og rundstykker til de fremmødte og vi tilbragte nogen skønne timer sammen med familie, venner, naboer og kollegaer. I køkkenet havde vi god hjælp af Britta og hendes mand Kent, så det hele klappede fuldstændig som det skulle.

Om aftenen holdt vi fest på Sindal Kro & Hotel. En helt tradiotionel fest med 3 retter mad, kaffe og skrub af mad. (Sølv)brudevals blev der skam også danset og selvom vi absolut ikke er de store dansere, så gik det vist meget godt.

Vi havde en helt og aldeles uforglemmelig skøn dag og vil mindes den med glæde fremover.

lørdag, maj 04, 2013

4. maj

4.maj 005

Selvom jeg ikke har oplevet krigen og derfor heller ikke befrielsen, så har jeg alligevel lys i vinduerne den 4. maj.

Jeg synes det er en hyggelig tradition, selvom baggrunden for den er nok så skræmmende.

Og så til noget helt andet og meget mere hyggeligt :-)

Det “yndige” par her fejrer om 3 dage sølvbryllup og meget er sket i løbet af de 25 år…..blandt andet er der blevet lidt mere af os he-he…..ja det eneste der er blevet mindre af, er vistnok mandens hår *fnis*

annonce3 002

mandag, april 15, 2013

Himmelstriber

Himmelstriber 001

Endu en trøje der er strikket oppefra og ned. Denne gang er det dog i en anden størrelse, nemlig str. 6 mdr. Trøjen er strikket til Mødrehjælpen via Kreativsiden.

Fakta:

Opskrift: Min egen

Garn: Bumbo Bomuld ca 75 gram hvid og 40 gram blå

Pinde nr. 2½ og 3

 

Som I kan se, så får jeg da strikket lidt selvom det ikke har 1. prioritet lige nu.

Om 3 uger skal vi nemlig holde sølvbryllup og det kræver som bekendt lidt forberedelse, men vi er godt på vej så det skal nok gå, selvom jeg tror vi er bedst som gæster, fremfor værter :-)

tirsdag, april 09, 2013

Candyfloss

Jeg har strikket en top-down trøje til mig selv, beregnet på kølige sommeraftener på terrassen.

Candy2 001

Som I kan se befinder trøjen sig allerede derude ;-)

På billedet ser det ud som om ribben er vind og skæv, men det er den altså ikke, jeg har bare ikke fået den ordentlig lagt til rette, inden jeg tog billeder.

Candy2 002

Imellem raglanudtagningerne har jeg lavet en lille snoning, bare over 2 masker.

Candy2 003

Ribben er inspireret af Skappel trøjen og er derfor lidt længere bagpå.

FAKTA:

Opskrift: Min egen, men med hjælp fra Gittes fine beskrivelse.

Garn: Okilana Angora Millenium fv nr 32, navnet snyder for der er ikke meget angora over det. Det består af 80% acryl, 10% mohair og 10% uld, men trods den høje acryl faktor så er det faktisk et ret fint garn at strikke med og det kradser ikke. Forbrug ca. 150 gram