lørdag, november 27, 2010

Har man ikke andet….

…at vise, kan man da altid vise et billede af en hyacint he-he.

ugen der gik 001

Det er nemlig begrænset, hvad jeg har fået strikket i ugens løb. Dog er der snart færdigt pligtstrik (strømper) at vise frem på bloggen.

Ugen har været lidt hektisk synes jeg. Det var sidste uge på skole i den her omgang og der har været fremlæggelse af case-arbejde, hvilket alle grupper i klassen havde lagt et kæmpearbejde i denne gang.

Torsdag fik vi en opringning fra SFO at Jonas var kommet til skade og Preben måtte skynde sig fra arbejde og til lægen med ham. En havde skubbet eller spændt ben for ham, så han knaldede hovedet lige ned i gulvet. Det kunne ha´ set værre ud, men jeg har nu aldrig set så stor en bule før og vi skulle da også observere for hjernerystelse, så Jonas holdt weekend allerede fra torsdag eftermiddag.

Og så har vi skovlet sne i massevis og brugt en masse ekstra tid på transport. Jeg har 12 km herfra og til skolen og i går hvor det var ekstremt glat heroppe tog det mig 45 minutter at køre den strækning. Og øv jeg kører i lånt bil med sommerdæk på, så det er ikke særlig fedt, og jeg synes ikke det var sjovt da jeg skulle dreje til højre og bilen bare fortsatte ligeud!

Nu håber jeg vejret vil arte sig nogenlunde i de kommende dage, så jeg ikke får problemer med at komme frem til mit praktiksted. Heldigvis er der kun omkring 6 – 8 km, men det er i en anden og mere landlig retning, så det kan godt være problematisk.

I weekenden har vi ingen særlige planer, udover de almindelige gøremål, vasketøj og rengøring osv. så mon ikke jeg bliver færdig med stømperne som er en bestilling. derefter er jeg nok nødt til også at strikke nogen til Andreas og Jonas da jeg i går fandt ud af at alle Jonas´ er blevet for små og Andreas kun har et par der passer ham.

ugen der gik 002

Og så har jeg forsøgt at julepynte bloggen lidt, men er ikke helt tilfreds med resultatet. Jeg synes ikke det nye blogger-design gør det nemt at bruge de gratis skabeloner der ligger på nettet, det er nok heller ikke meningen, men så kunne blogger da ha´ lavet nogen fede skabeloner. Jeg mangler både nogen med jul og nogen strikke-relaterede.

6 kommentarer:

  1. Flot hyacint; synes faktisk der er sådan lidt hygge over lige netop den blomst...
    Det lyder som om du p.t. lever et ret spændende liv med tilskadekommen søn, sommerdæk på bilen, fremlæggelse og praktik... I nogle tilfælde måske FOR spændende ;o)
    Ka' du så få nogle andre dæk på, så du ikke havner i uføre...!!!
    Du har helt ret med hensyn til layout på bloggen. De gratis skabeloner og blogger-design kan ikke ret godt samarbejde; det er noget rigtig juks, og p.... irriterende, hvis man må sige det pænt...
    Go' weekend til dig og dine - og god fornøjelse med praktikken...

    SvarSlet
  2. He,he det er da også en fin hyacint. God bedring til sønnen og god adventsweekend til dig :-)

    SvarSlet
  3. Jeg syntes da dín blog er så fin, så fin.
    Håber du kommer frem uden uheld. God weekend.

    SvarSlet
  4. Rigtig god bedring til Jonas.
    Jeg synes, det er lidt sjovt vi begge både har en Jonas og en Preben ;)
    Sommerdæk er ikke sådan at spøge med i disse snetider. Jeg gled den anden dag og det var endda på nye vinterdæk, så glat det er der.
    God weekend.

    SvarSlet
  5. Jeg, anjoe, kræver den uægte "Hyacint", hende fra tv-verdenen, for blomsten giver mig alskens allergier, selv udendøre!

    Men sikke oplevelser, der lige ramte Jer i et sammensurium :(

    Genfind alt bedst snarest :)

    SvarSlet
  6. Uha, stakkels Jonas - jeg håber, han snart er frisk igen, Jane.

    Ja, sikke et vejr! Det er besværligt at komme frem, og vi er faktisk sneet inde - men det har jo også sin charme :-)
    God søndag til dig!

    SvarSlet